Kollektivuge for troppen 2023
Kære trop
Så nærmer kollektivugen sig, hvor I flytter ind i hytten og bor sammen i en uge fra d. 17. til d. 23. september. I skal klare alle de daglige pligter i fællesskab - skole, madpakke, rengøring, opvask, lektier m.m.
I skal i løbet af næste uge planlægge jeres kollektiv-uge (I kan evt. mødes i hytten efter skole på næste torsdag inden søspejder) og lave følgende, som skal godkendes af mig:
- Ugeplan (hvornår er I ”hjemme” i hytten/i skole/til andre fritidsaktiviteter?)
- Madplan (hvad skal I have at spise morgen, madpakke og aftensmad, hvem køber ind, hvem laver mad og hvem vasker op)
- Husregler (hvornår skal I sove, hvornår skal der være ro, må der komme gæster/venner/forældre på besøg? Skal der være ryddet op på bestemte tidspunkter? Skal I aftale hustjanser? osv.)
Når I har lavet et budget for mad m.m., kan I sende det til mig, så sørger jeg for at opkræve pengene hos jeres forældre 😊
Når I er ”hjemme” i hytten, skal I som minimum have spejdertørklæde på hele tiden, så folk der kommer forbi, kan se, at I hører til der. I kan altid ringe til mig, hvis der er brug for en ”voksen” og vi ledere kommer også forbi for at se til jer i løbet af ugen.
Søspejderhilsen Tine